Søjlerne er godkendt jf. Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6.

Trivsel og Udvikling

Fundamentet for Livsmestring

Velkommen til Søjlerne

Søjlerne er et børne- og ungehjem, der tilbyder støtte og omsorg til sårbare og udsatte børn og unge. Beliggende i hjertet af København, står vi til rådighed for børn og unge fra hele Sjælland og resten af Danmark.

Som et godkendt anbringelsessted efter Barnelts lov §43 fokuserer vi på at skabe trygge rammer, hvor trivsel, udvikling og omsorg går hånd i hånd. Vi prioriterer pædagogisk kvalitet og arbejder målrettet på at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge i sårbare livssituationer.

Søjlerne bygger på mange års erfaring og en stærk faglig tilgang, der gør os i stand til at møde børn og unge der, hvor de er, og støtte dem i deres udvikling og livsmestring.

Trygge rammer hos Søjlerne

Hos Søjlerne lægger vi stor vægt på at skabe trygge og forudsigelige rammer for de børn og unge, vi arbejder med. Vi fokuserer på at opbygge ligeværdige relationer og møder altid det enkelte barn eller den unge i øjenhøjde.

Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i Barnets Lov, der sikrer barnets rettigheder, trivsel og inddragelse i beslutninger, der påvirker deres hverdag. Dette understøtter vi gennem en mentaliseringsbaseret behandlingspædagogik, som hjælper børnene og de unge med at udvikle deres trivsel og styrke deres ressourcer.

Som et børne- og ungehjem godkendt efter Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6 vægter vi samarbejdet med forældre højt. Vi arbejder målrettet på at opbygge tillidsfulde relationer, så forældrene altid kan føle sig trygge ved, at deres barn er i gode hænder.

Denne tillid styrker vi ved løbende at informere om barnets eller den unges trivsel og udvikling. Efter behov – eller hvis det ønskes af forældre eller anbringelsesmyndigheden – tilbyder vi også samtaler, der bidrager til en åben og konstruktiv dialog om barnets eller den unges liv og fremtid.

Kontakt os for at høre nærmere

Udfyld formularen og vi kontaker dig inden for kort tid.