Søjlerne
Børnene støttes i at have en god skoledag, et sundt fritidsliv, hvor sport og venner er en del af deres dagligdag.
Velkommen til Søjlerne
Socialpædagogisk opholdssted for børn og unge
Søjlerne er et socialpædagogisk opholdssted for sårbare og udsatte børn og unge. Vi holder til i indre København, men står til rådighed som privat opholdssted for børn og unge fra hele Sjælland og resten af Danmark.
Vi er jf. paragraf 66 et anbringelsessted for børn og unge, og vi tilbyder trygge rammer og sikrer udvikling. Hos os finder du dygtige medarbejdere med fokus på relationernes betydning og anerkendende pædagogik. Vi vægter udvikling og pædagogik højt, og har alle stor erfaring med at skabe de bedste rammer for sårbare børn og unge på et socialpædagogisk opholdssted.
Trygge rammer hos Søjlerne
Et privat opholdssted, der skaber trygge rammer
Som privat opholdssted for unge lægger vi stor vægt på at skabe trygge og forudsigelige rammer. Derudover er vi gode til at skabe ligeværdige relationer, og vi møder altid det enkelte barn i øjenhøjde. På vores døgntilbud arbejder vi med en mentalliserende behandlingspædagogik, der sikrer udvikling for den enkelte. For et socialpædagogisk opholdssted, der lever op til serviceloven paragraf 66, er det vigtigt, at forældresamarbejdet er godt, hvorfor vi altid skaber et tillidsbånd mellem os og forældrene, så de er sikre på, at vi tager os godt af alle børnene.
Denne tillid skaber vi ligeledes ved løbende at informere dem om barnets trivsel i Søjlerne. Vi tilbyder samtaler til forældrene, hvor det ønskes fra forældrene eller anbringelsesmyndigheden.